
Her er mit sjal færdigstrikket og klart.
Farverne driller lidt; sjalet er ikke så blåt i virkeligheden, som det fremstår på billedet. Det er mere petroliumsfarvet.
Jeg synes det er blevet rigtig pænt, men jeg må også sande, at jeg ikke er en "sjals-person". Jeg synes sjaler kan være flotte og skønne, men helt ærligt; de sidder i vejen! De luner måske nok, men de glider ned, knuden går op, sidder skævt hvis man bruger dem sammen med en taske og er i det hele taget nok lidt for "damede" til mig.
Derfor er jeg gået igang med et stort strikket stykke, måske det er det man kalder en stola? En kæmpe stor rektangel til at slynge rundt om halsen eller skulderene.
Jeg strikker den i multifarvet kauni og påfuglemønster. Ikke særlig originalt, men det er mit første påfuglemønster!

1 kommentar:
Tror det med sjaler er noget man skal vænne sig til. Havde det som dig i starten, men nu kan jeg ikke undvære. Jeg har strikket rigtig mange sjaler. Nogen bliver favoritter og andre bliver kun brugt engang imellem. Jeg har de fine og de grove, de 3-kantede og de aflange. Og jeg indrømmer at jeg nok aldrig får nok sjaler.... *G* Påfuglemønster er et dejligt mønster - det skal du nok blive glad for. Glæder mig til at se det og det petroleumsfarvede er rigtig flot - hvilket garn har du brugt?
Send en kommentar