tirsdag den 30. januar 2007


Her er så det første forsøg på at lave en brugbar trøje på strikkemaskinen. Garnet er tyndt kamgarn og det har været rimeligt taknemmeligt at strikke med.

Jeg lavede strikkeprøve lørdag, strikkede alle stykkerne mandag, påbegyndte monteringen mandag aften og har færdiggjort den her tirsdag morgen. Det har været et stort arbejde som tog det meste af min tid igår. I dag har jeg så været nødt til at love familien, at aftensmaden ikke bare bliver hevet ud af fryseren og at brødet ikke bare er hjemmevarmet!

Det var rigtig sjovt at lave trøjen, og den har bestemt givet mig blod på tanden. Så meget, at jeg her til morgen har bestilt mere garn!! Mere, mere, mere....
Lige nu er den skyllet op (strikket i uvasket uld!) og ligger til tørre; jeg kan næsten ikke vente til den er tør og kan tages i brug


7 kommentarer:

Anonym sagde ...

Sådan! Det er dælme godt gået, Lone
Respekt. Og så har du også fundet ud af, at den største udfordring ved maskinstrik er, at man lynhurtigt får en hel masse monteringsarbejde ...

Laila-H sagde ...

det er da rigtig godt gået, og du finder snart ud af, at det er monteringen der ta`r tiden

Anonym sagde ...

Den ser vel nok dejlig ud - sådan én kommer man let til at "bo" i :-)*KH LoneR

Anonym sagde ...

hej, vad du är duktig, tröjan ser jättefin ut, har du stickat raglanen på maskinen?

Lone Ringskær sagde ...

Hej Marianne.
Tak for rosen.
Altså, jeg har strikket stykkerne enkeltvis og så syet dem sammen bagefter, hvis det er det du mener(-:.

Vivian sagde ...

Iiih, hvor er jeg misundelig, min strikkemaskine står bare og samler støv, det var AAAL for teknisk at få den til at gøre som jeg syntes... :-(

Superflot trøje, og godt gået.

hilsen Vivian

Sus sagde ...

Meget flot trøje, ja så kan det hurtigt være slut med at have for meget garn på lager