torsdag den 22. februar 2007

En verden i hvidt

Verden er faldet i hvidt og ingen kan forlade matriklen uden at skulle stride sig gennem driverne til fods.
Vi havde indstillet os på at skulle gå ned til skolen, men bedst som jeg var færdige med madpakkerne, meldt de alle skoler i Århus lukker i dag ;¤"#¤%&%¤#". Dejligt med en ekstra fridag og næste gang der er lagt op til snefri, kan det være jeg venter lidt med at smøre madpakker. Som det måske fremgår er det ikke én af mine ynglingsbeskæftigelser.
På billedet er min samvittighedsfulde datter ude og give fuglene mad allerede inden det blev rigtigt lyst.
I går formiddags ventede jeg garn fra BC. Opskriften var betalt og hentet ned fra cyperspace og nu ventede jeg bare på garnet. Lækkert blødt Lucca. Men alas, da posten kom var jeg midt i en lang telefonsamtale og da den sluttede nåede jeg lige at pakke garn og spritnye Addi-pinde ud, før telefonen ringede igen..... og sådan fortsatte dagen sådan set; ikke ved telefonen, men så var der børn der skulle hentes, kaffe der skulle brygges, brædder der skulle bæres op til ombygningen på 1. sal, kager der skulle bages og mad der skulle laves. Altsammen dejlige og hyggelige ting med familien, men ikke mange øjeblikke til at få smidt "The Quicko-Cheapo" på pindene.
I løbet af aftenen lykkedes det dog at komme igang og det må siges at være en Quickie; jeg nåede at strikke 1½ ærme i str 8. Den virker meget smal i ærmerne og min datter er kun 6 år og meget slank. Men trøjen bliver god, tror jeg, og er ihvertfald sjov at strikke (Læs: der sker noget!)

Ingen kommentarer: